Skip to content

I SAID YO!

29. marts 2012

I SAID YO…

Indrømmet. Jeg er en sucker for battles. Jeg har fulgt battlescenen verden over i mange år. Jeg følger sådan set alle battleligaer, hvor jeg forstår hvad de siger. Og dem hvor jeg ikke forstår hvad de siger. For den internationale battlescene har taget abnormt store skridt indenfor det sidste år. Alle battleligaer har efterhånden en rød tråd. Synes du måske at den hollandske battlescene lyder interessant? Muligvis ikke. Men lige pludselig dukker der noget godt op derfra. Har du måske set denne battle fra hollandske PunchOut Battles?

Jeg er en kæmpe nørd, når det kommer til de her battles. Jeg har fulgt den internationale battlescene i så mange år, at jeg ærligt talt ikke længere har overblik over hvor mange det efterhånden er blevet til. Og jeg har længe savnet nogen at nørde det med. Ikke mange jeg kender, synes at battles på skrift uden beats er vitterligt interessante. Men det virker som om at der er flere derude end man umiddelbart tror. Det er derfor jeg endelig har taget mig sammen til at lave denne blog. For jeg er helt sikker på, at der er andre end mig der har lyst til at diskutere denne enormt spændende form for battles.

Battlescenen er større end nogensinde. Det ses også i Danmark, hvor Rap Slam Battles allerede med sit 3. event formår at fylde Rust ud med så mange mennesker, at man rent faktisk kunne begynde at diskutere om der var solgt for mange billetter. Men det er en helt anden snak. Det vigtige er blot, at det er tydeligt at så mange danskere interesserer sig for disse battles.

Jeg føler jeg har så meget battleish at nørde med, at jeg håber at nogen måske vil lytte til mine holdninger til diverse battles og være med til at diskutere disse.

Jeg vil i denne blog også gøre alt hvad jeg kan, for dagligt at holde jer opdaterede på den internationale battlescene. Jeg vil så vidt muligt prøve at poste alle battles, og måske have held med at vise jer nogle battles I ikke har set før. Jeg håber at I vil følge med og tage del i diskussionerne. :o)

Inden jeg runder af, vil jeg lige give et kæmpe skud ud til Rap Slam Battles, der for alvor har fået pustet noget liv i den danske battlescene. Jeg har ikke andet end respekt for Luxshan og resten af de folk bag kulisserne, der hver dag lægger så meget frivilligt arbejde i gratis underholdning til alle os andre. Besøg dem på http://www.rapslambattles.dk :o)

/m

6 kommentarer leave one →
  1. theis b permalink
    30. marts 2012 2:19 pm

    jeg vil gerne diskutere battles, jeg troede ikke der var andre battle nørder end mig.

    • 30. marts 2012 3:15 pm

      Cool! Jeg har lige oprettet et nyt indlæg.

      Du er langt fra den eneste. Har jeg også længe troet at jeg var, men den store interesse for Rap Slam Battles herhjemme viser jo at der må være nogle som følger det. Og det er fedt! :)

      /m

      • theis b permalink
        30. marts 2012 3:48 pm

        Ja, det fedt konceptet er kommet til danmark, og det skal lige have tid til at udvikle sig, jeg er måske en smule skuffet indtil videre, men jeg har massere af tålmodighed og tiltro til det nok skal blive rigtig fedt. men det er selvfølgelig også svært at sammenligne med de amerikanske og engelske endnu.

      • 30. marts 2012 3:57 pm

        Helt enig. Det er svært at sammenligne, men jeg synes det er sundt at bruge eksempelvis Canada som en ting at sigte efter, selvom det selvfølgelig aldrig ville kunne blive lige så stort herhjemme.

        Jeg kan godt følge dig, og har også masser af tiltro og tålmodighed. Vi har så mange dygtige danske rappere for tiden, og jeg ved at de bliver endnu bedre med tiden. Jeg glæder mig i hvert fald til de kommende RSB-events :)

  2. 30. april 2012 10:03 am

    Super fedt initiativ!

    • 30. april 2012 2:00 pm

      Tak! Du må endelig skrive, hvis der er noget du kunne tænke dig på bloggen. Jeg er lutter øren :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: