Skip to content

Battlerappere du skal holde øje med i 2012

30. marts 2012

2011 var et sindssygt år for battlerap. Ikke blot på den internationale scene, men også i Danmark hvor Rap Slam Battles for alvor har gjort sig bemærket. Ikke blot blandt de inkarnerede battlefans, men også hos den almene dansker med TV-tid i Go’ Morgen Danmark og kommende shows på skatescenen på årets Roskilde Festival. Making biiiig moves!

De ekstremt mange battles fra 2011 har givet nogle utroligt underholdende videoer, men samtidig har de også givet mange nye (og gamle) rappere mulighed for at vise deres skills. Og der er godt nok mange gode at vælge imellem.

Jeg vil her forsøge at give et lille hint om hvilke rappere jeg personligt synes man skal følge i fremtiden. Folk som har gjort sig bemærket og som forhåbentlig får en endnu vigtigere rolle på battlescenen i fremtiden. Og lad os da bare komme verden rundt.

USA: Rio the Raptor

I USA lever Grind Time Now stadig i værste velgående, og selvom der ikke er kommet meget godt derfra i løbet af det seneste 1½ års tid, så er der dog nogle lyspunkter ind i mellem. Især en rapper har jeg været ganske underholdt af, og det er Rio (the Raptor). Han har battlet i Grind Time i lidt over et år nu, og specielt hans battle mod den folkekære Uno Lavoz har givet ham noget hype. Glem dog ikke at tjekke hans øvrige battles Han er en af de sjoveste battlerappere du finder nu om dage. Samtidig har han dog også en evne til at levere bars med vanvittige rim og er en mand som altid er god for at smide et rebuttal eller to. Tjek op for ham. Han kommer formentlig til at battle hos KingOfTheDot i løbet af året, da Organik selv har givet udtryk for at ville have Rio til Canada. Jeg forestiller mig ikke at hans crimerecord er noget specielt, så mon ikke han bliver tilladt adgang til landet. Jeg glæder mig til hans kommende battles!

UK: Shotty Horroh

Shotty Horroh dræber MC’s. Det er i hvert fald hvad navnet lægger op til, men det er heller ikke helt galt. For er du helt vanvittig, han er en dygtig rapper. Ikke bare i battles. Knægten kommer fra Manchester og laver samtidig sindssygt fedt musik. Han har haft sin egen battleliga kaldet LabBattles hvor han blandt andet har battlet Dizaster og O’Shea. Han gjorde først sin debut hos Don’t Flop i slutningen af 2011, men hans battles mod de to ovenstående havde allerede hypet ham en del, og han var planlagt til at battle Kap Kallous til World Domination 2 @ KOTD i sommers. Af grunde der ikke vides blev battlen dog aflyst, hvilket er ekstremt ærgerligt. Shotty Horroh er en rapper som kører lige på og hårdt, og man kan ikke undgå at blive lidt skræmt af hans attitude. At han altid har 12312321 hypemen med kan irritere mig en smule, men det ændrer ikke på hvor dygtig han i virkeligheden er. Jeg håber at han vil battle noget mere i 2012 hvor han indtil videre ikke har battlet, for så er han bestemt en rapper der er værd at holde øje med.

Canada: Tricky P

Tricky P er et velkendt navn på den internationale battlescene. Den rødhårede (ginga please!) canadier har været med på KOTD-vognen siden de allerførste events, og har i lang tid været kendt verden over. Desværre har han mest af alt været kendt for sine chokes, hvilket desværre lagde en del låg på hypen omkring ham. I 2011 viste han dog for alvor hvor sindssygt underholdende en rapper han er, og de mange chokes blev lagt på hylden. Enhver battle med ham har været underholdende, og han har også formået at hive nogle sejre hjem. Han er gået fra at være en middelmådig rapper der prøvede lidt for meget på diverse ting, til bare at være sig selv. Og det har båret frugt.

For nu om dage findes der ingen rappere som minder om ham, og han sin fuldstændig egen utilregnelige stil der altid er garanti for god underholdning. I 2011 hev han (næsten) helt alene ham selv og hans makker FeelGood gennem KOTD 2011 2 vs 2 Grand Prix hele vejen til semifinalen, hvor The Saurus & Illmaculate dog endte deres sejre. Han virker på toppen af sit game lige nu efter mange års hård kamp mod sig selv og sine chokes, og jeg tror han kan være en alvorlig kandidat til KOTD 2012 Grand Prix sejren, hvis han blot fortsætter hvor han har sluppet nu. “So get with the program and yes I’ m a grown man but kid I’ma go HAM till my eggs turn green.. And I don’t even know what the hell that means“, fantastisk!

Australien: Kerser

Det har været svært at udpege en speciel person at holde øje med fra Australien, da jeg desværre synes at springet mellem rapperne der besidder international klasse og australsk klasse desværre er lidt for stort. Derfor sidder jeg tilbage og skal vælge mellem 360, Greeley, Defron og Kerser. Valget er faldet på Kerser, selvom jeg har været meget i tvivl. Jeg har det indtryk at 360 allerede er et internationalt velkendt navn i form af sine WRC-battles og sin KOTD-battle mod Kid Twist. Greeley er lidt for svingende i sine præstationer, mens Defron er god men lyder lidt for meget som de rappere som har influeret ham. Kerser er en rapper som besidder lidt flere dimensioner end de to foregående, og så har han også i løbet af det seneste år formået at skabe et stort navn i Australien både som rapper og som battler.

Han er blevet hypet utrolig meget på det seneste – med god grund – og har i de seneste måder fået nogle store battles på sit CV. Hans sidste to battles har været mod henholdsvis 360 og Illmaculate, og selvom han har tabt begge battles, så er han stadig en rapper som ikke mange kan tage ud i en battle. Jeg håber på at han vil fortsætte med at battle, for så skal han nok blive en rapper vi kommer til at opleve til nogen af verdens største events i løbet af det næste år.

Danmark: Eco

Jeg indrømmer det blankt, jeg har altid været en stor fan af Eco og de ting han har lavet. Jeg har kendt ham i lang tid efterhånden, og jeg har hele tiden vidst at han ikke blot er en dygtig rapper, men også en sindssygt god battler. Det fik vi også at se i hans første og hidtil eneste Rap Slam Battle med MC Ollie mod Callas & Adi.

Eco har, sammen med Rasmus Modsat, i mine øjne leveret Rap Slam Battles bedste præstation, og hans “Hvad fuck er det du ligner?“-linjer mod Adi er uden sammenligning de bedst spyttede linjer hidtil i RSB-sammenhæng. Jeg håber inderligt, at Eco vil battle noget mere i 2012. Om det er single battles eller tagteam battles med Ollie rager mig en høstblomst, men der er ikke nogen tvivl om at denne knægt har talent og jeg ville elske at se ham i nogle flere battles. Måske mod Rasmus Modsat en dag? Hmm… Just saying!

Glem ikke at hans EP Alter udkommer om 14 dage. Tag og lyt til den, den bliver dope as kfuc..

Til sidst skal Loke Deph også lige nævnes, da jeg var ekstremt imponeret af hans første battle mod Yogi. Håber på at se mange flere battles fra ham i fremtiden!

One Comment leave one →
  1. 2. april 2012 10:53 pm

    De her to er godt nok også syge

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: