Skip to content

Battlerappere kan ikke lave god musik… eller hvad?

2. april 2012

Battlerappere kan ikke lave god musik. Sådan er det bare. Hvis du er god til at battle, så stinker du til at lave en sang. Så er den bare ikke længere… eller hvad?

Det er et velkendt fænomen, at battlerappere ikke kan finde ud af at lave musik. Uanset hvor meget de prøver, så er der rigtig mange af dem som der simpelthen ikke er værd at lytte til. Dengang man hørte intromusik hos Grind Time Now var jeg flere gange tæt på at rive mine ører af i frustration, for hold da op hvor lød det forfærdeligt.

Gudskelov, så er der nogle battlerappere der godt kan finde ud af at lave musik. For hver ene battlerapper der kan lave en god sang, er der 250 der ikke kan ramme et beat. Men gudskelov for dem der rent faktisk kan det, og jeg vil gerne give eksempler på nogle battlerappere som jeg synes du bør give et tjek!

  • Illmaculate

Han er uden tvivl bedst kendt fra sine battles. Han er en af verdens bedste battlerappere nogensinde, og ikke mange mennesker kommer op på siden af ham når han for alvor rammer sit topniveau. Hvad enten det er freestyles eller skrevne battles. Den dobbelte World Rap Champion (med The Saurus) og tidligere Scribble Jam (RIP RIP RIP) vinder kan i den grad lave musik der er værd at høre på. Jeg har hørt hans albums masser gange, og jeg vil for alvor gerne anbefale denne herre. Han er en gennemført MC, og selvom hans emner ikke altid rammer lige dybt i hjertet kan han både være seriøs, underholdende og komme med hjernedøde punchlines. Han har i de seneste år ikke bare udviklet sig meget i sine battles, men hans musik bærer også tydeligt præg af at han er blevet ældre. De gode gamle punchlines alá dem fra hans Rain Check Mixtape finder du ikke mange af. Til gengæld finder du flere af hans albums gratis, og de er bogstaveligt talt pissefede.

Han har også en gruppe kaldet Sandpeople. De spiller den 11. maj i København. Hvorhenne kan jeg ikke fortælle (jeg aner det ikke), men en ting er sikkert: jeg skal helt sikkert ind og høre dem live. Måske kan man endda få et lille interview? Who knows…

  • Iron Solomon

Iron Solomon har været med på battlescenen i evigheder, og er helt klart en af de bedste battlerappere verden nogensinde vil se. Der har aldrig været nogen tvivl om at han ikke freestyler, men han har til gengæld altid været ‘the great white hope’ på battlescenen i New York, hvor han som en af de få hvide mennesker battlede i blandt andet Fight Klub hvor han tog livet af Jin (i en battle hvor Jin i øvrigt sagde ‘battlerappers can’t make hot songs’), og SMACK hvor han blandt andet battlede Math Hoffa. Han kan dog også lave musik. Og i mine øjne er han endda rigtig god til det. Han har blandt andet lavet et nummer kaldet ‘Sucker MC’s’ med DMC, men han har mange gode numre. Han er en sindssygt dygtig rimer og lyriker, og det er altid en fornøjelse at høre ham.

  • Soul Khan

Soul Khan er måske den bedste musiker du finder på battlescenen i øjeblikket. Også selvom Soul Khan ikke er en battlerapper længere. Han er nemlig stoppet med at battle af en grund: han vil ikke sættes i den boks med at battlerappere ikke kan lave god musik. Men hey, hvis han bare kan lave musik som han gør nu, så er jeg fløjtende ligeglad med om han battler (selvom jeg savner at se ham battle). For er du vanvittig det lyder godt. Han har udgivet flere gratis albums/EP’s, blandt andet ‘Soul Like Khan’ og ‘Wellstone’. Min yndlingsmusik fra Soul Khan kommer dog fra EP’en “Pursuance” hvor niveauet er helt ubeskriveligt. Som smør for ørerne! Lyt til ham, du kommer til at høre meget mere fra ham og hans gruppe Brown Bag Allstars i fremtiden.

  • Bender

Bender, den tidligere King Of The Dot Champion, er en helt utroligt skarp lyriker. Ingen battlerappere lyder som ham, for han kan noget med de rim som ingen andre kan. Men det bedste er at det ikke bare er multirim for at multirime. Han kan faktisk få det til at hænge sammen. Og netop den evne til at få tingene til at hænge sammen bruger han også fantastisk når han laver musik. Han er en del af gruppen Flight Distance sammen med hans kammerat Patience. De laver sindssygt god musik, og deres album ‘Bad Information’ er helt klart værd at lytte til. Hvis du ikke gider at købe albummet, så lyt til det på YouTube, det er helt gratis og det vil du ikke fortryde. Bender er i hvert fald en mand som fortjener at blive hørt, for han er en mand som har noget på hjerte. At hans makker Patience også har det er bare en glimrende bonus. Lyt til det, for det er lækkert musik.

  • 360

Hvis man synes at 360 er et kæmpe navn på battlescenen, så skulle man se hvor stort et navn han er på den australske musikscene. Han sælger sælger SÆLGER plader i stor stil. Han udgav i 2011 sit album ‘Falling & Flying’ som han har haft kæmpe succes med. Hans ene nummer, ‘Child’, er gået triple-platinum i Australien og selve albummet er guld. Det fede for os danskere er så, at man ikke kan høre tracket på YouTube da EMI har valgt at blokere os… køtere. Udover at være en rapper og en sjov battlerapper, så virker han også som en helt nede på jorden person. Tag og følg ham på facebook, han er ret underholdende.

  • Knamelis / MART!N McFLY

Den canadiske battlerapper Knamelis, som altid har været et kendt navn på den canadiske battlescene, har netop udgivet sit første album under navnet MART!N McFLY. Han er en utrolig dygtig rapper, hvilket han også viste i sin seneste battle mod Kid Twist. Hans musik er også sindssygt fedt, og det er helt klart værd at tjekke op for. Jeg har linket til hans debutsingle “YO!” som du bør lytte til. Jeg har haft den på repeat længe, og jeg skal helt sikkert have ham til at sende et eksemplar af sin CD til Danmark.

  • Men hvad så med Danmark?

Det er ret sjovt her i landet når det kommer til battlerappere og musik. Modsat mange andre landes battlerappere, så er vores herhjemme rent faktisk musikere før de startede med at battle. Det er i hvert fald tydeligt når man hører musikken. Næsten alle du har set til Rap Slam Battles laver musik, og de er sindssygt dygtige til det. Tag for eksempel bare Mund De Carlo, Loke Deph (jeg har i øvrigt et nummer med dig liggende som hedder Supa Supa Rhymes fra 2005 – bare lige hvis du læser det her), Pede Gøbb, Rasmus Modsat, Eco, Rux, Humme, Spirited Sage, Peacefull James, Daniel, Jos, Fabeldyret og jeg kunne blive ved. Alle rappere som jeg ville lytte til på daglig basis. Jeg beklager i øvrigt hvis jeg har glemt nogen. Hvis der plads til det, så havde jeg postet et nummer med jer alle sammen. For der er intet andet end respekt herfra for det musik I laver og de battles I laver. Jeg vil dog ikke lade være med at lægge en enkelt video ind her blandt de danske rappere, for det nye nummer med Mund De Carlo er siiiindssygt fedt og fortjener at blive spillet noget mere.

Jeg vil holde her, for jeg kunne blive ved med at finde battlerappere der kan lave musik. Nu har jeg i hvert fald fået aflivet myten om at battlerappere ikke kan lave musik. Mange kan ikke, men det er der godt nok også nogen som kan. Lyt til dem, de fortjener det alle sammen!

/m

4 kommentarer leave one →
  1. theis b permalink
    2. april 2012 5:55 pm

    plexx rock, math hoffa, locksmith, arsonal, sonny bamboo, og ness lee ej at forglemme. og der er også 9dm og only one(tror ik han battler) og nocando laver også nice musik

    • 2. april 2012 6:02 pm

      Jep, men Plex Rock battler ikke! :)
      Men ja, de andre laver også rigtig god musik, og OnlyOne battler i ny og næ :)

  2. PierreLaCour permalink
    2. april 2012 8:09 pm

    vi glemmer måske dk´s bedste freestyles rapper vi har PEDE B

  3. Carl Chris permalink
    3. april 2012 1:41 am

    Mund de Carlo startede vidst med fightnight gjorde han ikke? Han kan i hvert fald både freestyle, rapslam og lave musik. Hans nye Track er så fucking dope! FED artikel!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: