Skip to content

RSB @ Roskilde: Shazaam & Henry Bowers vs J-Spliff & Spirited Sage

28. juni 2012

Seriøst, det er allerede på mandag at Rap Slam Battles lægger vejen forbi dette års Roskilde Festival med deres event ‘Going Orange‘. I løbet af den sidste halvanden måned har jeg her på bloggen varmet op til arrangementets første fire battles, men nu venter det absolutte main-event: Shazaam & Henry Bowers vs J-Spliff & Spirited Sage.

Der er ikke meget tvivl om, at det her er den helt store battle for Rap Slam Battles. På mange måder. Ikke blot på grund af navnene, for hell yeah, de er prominente. Men fordi Rap Slam Battles får deres helt store chance for ikke blot at blive endnu mere anerkendt herhjemme, men også for at blive anerkendt internationalt. Kan denne battle blive en succes, og rapperne holder højt niveau, kan det være startskuddet til at sende danske rappere ud på de rejser, som vores svenske naboer allerede har været på. Derfor er det også vigtigt at I kommer til eventen og giver den op alt hvad I kan – det gør det ikke blot federe for rapperne, men det ser også meget federe ud på den film som hele verdenen forhåbentlig kommer til at se. For der er massere international interesse i de svenske deltagere – og derfor skal denne battle nok blive delt ud i hele verden.

Når det så er sagt, lad os så få introduceret de forskellige rappere, og lad os starte med de danske af slagsen.

J-Spliff er et velkendt navn på den danske rap scene, og en mand hvis musik jeg altid har beundret og lyttet til. Han er kendt for sin musik, og overhovedet ikke for battles. Men der kan ikke siges nok om, hvor stort et navn det er Rap Slam Battles har lokket til at battle på årets Roskilde Festival. J-Spliff var en del af det succesfulde Majors, og har udover det udgivet flere albums, Homesick og Three Sixty. I januar udgav han også gratisalbummet Homesick 2, som du kan finde her. Udover det har han været med på adskillige danske musikeres plader, og har blandt andet lavet musik med Sean Price – god musik, vel at mærke. Han har en fed levering og et højt teknisk niveau, som jeg tror kommer til at fungere godt ved Rap Slam Battles. Som musiker der skal til at battle, er det dog svært at forudsige hvordan det kommer til at gå – nogen kan levere en imponerende performance, som for eksempel Wrekonize (som dog også er tidligere battlerapper, men utrolig dygtig musiker) mens andre kan gå fuldstændig i stå og hive en notesblok frem. Jeg tror dog på det første.

J-Spliff stiller op sammen med Spirited Sage, som vi tidligere i år så battle mod Peacefull James på Rust – og det var noget af en debut, med et langt højere niveau end hvad jeg personligt havde turdet håbe på, når vi danskere pludselig skulle til at rappe på engelsk. Spirited Sage rev ærligt talt Peacefull James fra hinanden med nogle fede rim, men gik også ind til battlen med nogle interessante vinkler og viste mange forskellige sider af sig selv. Jeg har følelsen af, at selv hvis Peacefull James havde ramt sit topniveau, så var han stadig blevet kørt over af en utrolig veloplagt Spirited Sage, der virkede som om han tydeligt havde studeret hvordan man skulle gå ind til sådan en battle, og havde gjort sit hjemmearbejde ordentligt. Spirited Sage er klart den, som har mest at vinde i denne battle. Viser han et højt niveau har han chancen for at få et gennembrud på den internationale scene – måske ikke direkte til KOTD, men en mulighed for at krydse klinger (no homo) med endnu flere af de dygtige engelsksprogede rappere fra Skandinavien, som hiver en masse views hjem. Men J-Spliff & Spirited Sage får dog modstand i form af nogle store navne.

 

Udover at have Skandinaviens flotteste skæg, så har Henry Bowers nok også Skandinaviens flotteste battle-CV. Han har blandt andet imponerende battles med Dizaster, Dirtbag Dan og Passwurdz bag sig, og har tidligere deltaget i events hos både King Of The Dot, Don’t Flop, Basementality og O-Zone, med både svenske og engelske battles. Han har med sine præstationer vist, at der ingen tvivl er om hvorvidt han er en såkaldt top-tier battler eller ej. For det er han. Han er utroligt underholdende, har en god kontakt med publikum samt nogle superfede rim. Han har, på trods af de vanvittige modstandere han har haft, aldrig været udsat for at blive kørt fuldstændig over af en anden rapper. Han har enten vundet eller givet kamp til stregen (måske undtaget af hans battle mod Enlish) og vist, at Sverige i den grad også kan battle. Jeg kan ikke forestille mig, at Henry Bowers ikke kommer til at blive inviteret til World Domination 3-eventen i Canada her til sommer, især ikke efter han sidste år slog Chedda Cheese, i en af events absolut bedste battles.

Shazaam har ligeledes et imponerende CV. Han har battlet verden over, fra Canada til Sverige til Australien. Han fik sit internationale gennembrud, da han sammen med Nils M Skills battlede Dizaster & Okwerdz ved et Basementality event, for et års tid siden. Han har i denne battle, udover at vise sit eget talent frem, også sat Sverige på det internationale battlekort. Han har udover at have battlet Okwerdz & Dizaster også battlet mod Eurgh & Cruger, Tricky P, Manaz (den blinde fyr fra Australien) og Unanymous. Han har bevist, sammen med Nils M Skills, at han ikke blot er til at løbe om hjørner med. Selvom han ikke nødvendigvis har hårdtslående punchlines i hver eneste linje, så er han utrolig dygtig og kreativ når det kommer til hans tekster i disse battles. Han er kendt som en utrolig dygtig battlerapper i Sverige, og er også et helt store navn på den hjemlige scene hvor han (selvom jeg ikke forstår meget svensk) for alvor har gjort sig til en af Sverige absolut bedste battlerappere.

 

Men hvem vinder?

Jeg tror, at Shazaam & Henry Bowers vinder denne battle. De to rappere har tilsammen cirka 250 gange så mange battles på sit CV, som J-Spliff & Spirited Sage har. De har, som battlere, langt større erfaring end Spirited Sage & J-Spliff har, hvilket kan vise sig at blive en udslagsgivende faktor i sidste ende. Selvom det kan se legende let ud, så kræver det utrolig god timing at battle acapella – og især når det kommer til tagteam battles. Det kræver utrolig meget at skulle holde momentum kørende og samle op hvor man slap, når man bliver afbrudt af larmende tilskuere hele tiden, når man har sagt noget fedt. Det bliver en stor udfordring for holdene, og på det punkt så tror jeg simpelthen at svenskerne er det stykke mere erfarne.

Rent tekst- og punchlinemæssigt tror jeg også,  at svenskerne kommer til at have det store overtag. Jeg er dog samtidig sikker på, at de ikke kommer let til sejren. Der er J-Spliff & Spirited Sage helt sikkert for dygtige, til at blive direkte kørt over. Jeg er sikker på at vi får en fed battle, og det her bliver helt sikkert en stor en som Rap Slam Battles har fået stablet på benene her. Kom og lav noget larm, det bliver helt sikkert fedt det her!

Vi ses på mandag – holla!

One Comment leave one →
  1. 30. juni 2012 8:26 am

    Den her har jeg et andet udfald til.. Men det er overraskelses effekten.
    Glæder mig til at høre om det !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: