Skip to content

Rap Slam Battles @ V58: De 3 store

29. august 2012

De har været forsinkede, de har været undervejs, de har været mange ting, men nu er de her: optakterne til de største battles ved fredagens Rap Slam Battles arrangement ’Hjem til Århus’. Vi kan lige så godt kaste os direkte ud i det, med den største battle på programmet. Nemlig aftenens contendership-battle mellem Eco og Loke Deph. Blauw!

Eco vs Loke Deph

Eco og Loke Deph kunne meget vel blive den bedste 1on1-battle som Rap Slam Battles endnu har set. Det er et særdeles spændende opgør, mellem to Østerbro-drenge som kender hinanden personligt, og som begge besidder et stort talent når det kommer til både det at rappe, og det at rappe i dette battle-format.

Eco har tidligere battlet  i to 2on2s med hans partner, MC Ollie, hvor de har vist sig frem som et yderst stærkt hold af rappere. De imponerede stort i deres første battle, hvor især Eco for alvor foldede sig ud og viste at han ikke er til at lege med. Set på diverse Facebook og YouTube kommentarer er der ingen tvivl om, at folk også er imponerede af det niveau, som han lagde for dagen.

Hans seneste battle foregik på dette års Roskilde Festival, hvor han har været en del af det som – set fra min synsvinkel – er Rap Slam Battles klare højdepunkt, da de tog imod Daniel & Low. Her viste Eco, selvom han havde overladt mere ansvar til Ollie, igen at han er en top-MC i det her format, og tydeliggjorde at han fortjener en klar plads i denne Contendership-battle.

Loke Deph har haft en enkelt battle i Rap Slam-regi, hvor han tog imod Yogi. Loke Deph imponerede publikum og YouTube-seere, med sin underholdende, afslappende, tilbagelænede og samtidig meget overlegne stil, og i min bog har han indtil videre leveret den bedste præstation i en 1on1-battle, og med blot en enkelt battle i ryggen mener jeg ikke det er uretfærdigt, at han hæfter sig ved en plads i denne contendership-battle. Han er en utrolig dygtig rapper, og han ved tydeligvis hvad det handler om i denne form for battles, hvilket hans battle mod Yogi på tydelig vis understreger.

Begge rappere besidder et utroligt højt teknisk niveau, og deres evne til at levere deres linjer er noget som de fleste rappere kan være misundelige på. Men, men, men… Hvem af dem vinder så?

Hvis Eco kan tage det niveau som han har i 2on2-battles med over i denne 1on1 og Loke Deph holder sit niveau fra hans battle mod Yogi, så tror jeg på en af de mest interessante Rap Slam Battles vi nogensinde kommer til at se.

Jeg har dog svært ved at tro, at det bliver den samme Eco som vi har set i 2on2-battles. Manden træder ind i sin første battle ene mand, og de battles han har haft i samarbejde med Ollie kommer til at være noget helt andet, end det han går ind til fredag aften. Der er ikke længere en teamdynamik og en makker og læne sig op ad, og derfor bliver det også en Eco i et helt andet element – og i en battle mod Loke Deph, så tror jeg ikke man får mange chancer, hvis man først træder ved siden af. Så er den battle tabt.

Hvis Eco derimod formår at opretholde sit niveau, så tror jeg at manden er ustoppelig. Jeg er dog på Ecos vegne bange for, at transformationen fra 2on2’s til 1on1’s er for stor, og hvis Loke Deph bare løfter sit niveau en lille smule fra sin sidste battle, så bliver det ham der skal i ringen med Pede Gøbb.

Jeg håber, at begge rappere medbringer deres A-game, for der er ingen tvivl om at dette er en potential klassiker in the making. Jeg tror dog umiddelbart på Loke Deph i denne.

Daniel vs Vigsø

Daniel vs Vigsø… hvad behøver jeg at sige? Hvis Eco og Loke Deph er aftenens (på papiret) mest interessante battle, så tegner denne battle da i hvert fald til at blive den mest underholdende. Da Daniel & Low battlede Linky & KT, kan de fleste vist godt huske hvordan Daniel snakkede om Linkys (daværende?) kæreste, Vigsø, bedst kendt fra Fight Night. Og det var ikke særlig pænt – hvad der blev sagt, vil jeg dog ikke komme særlig meget ind på, det vil jeg slet ikke putte på skrift. Men der er en ting, som er sikkert: Det her bliver helt sikkert ikke en kompliment-battle.

Vigsø er et ubeskrevet blad i forhold til Rap Slam Battles. Hun er bedst kendt fra Fight Night, hvor hun er den første pige i finaleshowet siden Natasja i 2000. Der er ingen tvivl om, at hun har fået størstedelen af sin opmærksomhed fordi hun er en pige, men man kan heller ikke stille tvivlsspørgsmål ved, hvorvidt hun har talent inden for freestyle eller ej. For det har hun. Spørgsmålet er blot, hvordan hun vil klare det i en Rap Slam Battle, der trods alt er noget forskellig fra hvad hun ellers har deltaget i af battlearrangementer.

Det skal dog understreges, at Vigsø tydeligvis godt kan rappe. Hun har vist stor fremgang fra hvad jeg tidligere har hørt, på sit ’nye’ track ’Annas kæreste’, som beviser at hendes evne til at rappe udenfor battlerammerne eksisterer, og at hun tydeligvis godt kan skrive en tekst. Noget, som må siges at være ret vigtigt i en Rap Slam Battle. Hvordan hun vil gå ind til denne battle aner jeg intet om, men jeg er ret sikker på, at hun nok skal komme til at klare sig godt – hun har på forhånd en kæmpe underdog rolle, og jeg tror hun vil gøre alt for at udnytte den.

Daniel derimod, er intet ubeskrevet blad. Han har battlet 3 gange før i Rap Slam Battles, men dette er hans første battle uden makkeren Low. Daniel har en umådelig evne til at rime og flowe, og når han lægger det sammen med Lows evne til selvsamme ting, så er de et dødbringende team. Nu er der dog ingen Low at læne sig op af – men modsat Eco, så er det ikke helt uvant for Daniel at rappe alene. Nej, for i deres battle mod Callas & Elbanovic havde Daniel nemig næsten fået en hel runde til at rappe alene, mens Low konstant fægtede med armene for at komme ind og rappe (hvilket så ekstremt underholdende ud på Rust, fed gimmick). Derfor ved vi også, at han er god til det.

Jeg er sikker på, at Daniel nok skal få sagt en masse ’pæne’ ting om Vigsø, og jeg er sikker på at de jokes han kommer til at bruge mod hende er hilarious. Jeg frygter dog lidt at han, grundet sit store arbejde med Jin & Shawdy og sin store favoritrolle, kan komme til at hvile lidt på laurbærerne. Det håber jeg bestemt ikke sker. For hvis Daniel tager denne battle seriøst, så tror jeg ikke at Vigsø har de store chancer mod ham, da Daniel simpelthen er så dygtig til at rappe og rime på alting, mens det stadig giver mening.

Men hvem vinder?

Daniel. Simple as. Det er ikke fordi jeg tror, at Vigsø er dårlig til Rap Slam Battles, tværtimod.  Jeg tror bare, at Daniel er for god. Hvis han tager denne battle seriøst, så er han en uhyggelig modstander, og der skal ekstremt meget til fra Vigsøs side, for at tage Daniel ud.

Jeg ser dog virkelig frem til denne battle. Jeg har på fornemmelsen, at Vigsø har nogle nye og (forhåbentlig) overraskende vinkler til Daniel som modstander, som vi måske ikke har hørt før. Det er dog baseret på rent gætteri. Men med de kommentarer som ligger bag hele den her battle, så tror jeg ikke på at vi kan få andet end en sindssygt underholdende affære, hvor Daniel i sidste ende trækker sig ud som vinder. LETS GO!

Johnni G vs Elbanovic

Den sidste af de tre battles, som denne optakt vil lægge vægt på, er den tredje af de helt store, nemlig kampen mellem de to tidligere Fight Night Vest-Champs, Johnni G og Elbanovic. To helt usandsynligt dygtige battlerappere, som krydser klingre i den by, hvor de efter flere års slid begge har formået at blive Fight Night mestre. Super fedt matchup.

Johnni G har kun haft en enkelt battle i Rap Slam-regi. Den var mod den tidligere Talent-vinder Kalle Pimp, og selvom jeg havde glædet mig ekstremt meget til at høre Johnni G i aktion, så sad jeg efter battlen med en lidt ambivalent følelse. Følelsen af, at Johnni G tydeligvis ved hvordan man skal agere i sådan en her form for battle, men samtidig en følelse af at Johnni var et pænt stykke fra sit rigtige topniveau. For rent rimmæssigt er der ingen tvivl om, at Johnni G havde fat i den lange ende. Denne form for hårdtslående multirim blandet med utroligt sjove jokes, men det var som om at leveringen haltede og et par mindre chokes hjalp bestemt heller ikke i den sammenhæng.

Derfor tror jeg også, at Johnni G fredag aften vender tilbage sulten. Jeg husker at have set en linke til battlen på Johnnis facebook, hvortil der svares noget med ”Fedt at linke til min dårligste battle”. For det her var ikke den optimale Johnni G. Den optimale Johnni G er ham som redeemer sig selv, og inden for kort tid får en chance for en contendership battle. Jeg ved, på grund af et engelsk rap-forum på Jumpoff.tv, at Johnni G ligesom jeg selv har fulgt den her form for battles længe og ved hvordan en god battlerapper gør (no stalking, men navnet Johnni G sidder fast når man kun er to danskere på et board!), og derfor tror jeg også at Johnni har været ekstra skuffet og på fredag er endnu mere klar til kamp. Og jeg er sikker på at han er skarp as fåck!

Det samme er hans modstander, Elbanovic, der ligesom hans modstander kun har en enkelt Rap Slam Battle bag sig. Og det må siges, at han fik noget af en ilddåb, da han blev kastet i en battle med Daniel & Low. Her viste Elbanovic lovende takter, og jeg synes at han rent faktisk gør det rigtig godt, selvom hele holdets præstation godt kan stå lidt i skyggen af Daniel & Lows performance. Elbanovic er teknisk dygtig, formår at få sine linjer til at give mening plus han laver rebuttals, hvilket kan vise sig at blive en kæmpe fordel.

Hvad jeg kunne ønske af Elbanovic, var noget mere flydende levering, da det godt kan komme til at lyde en smule monotont. Noget mere indlevelse, noget mere vildskab – hvilket selvfølgelig kan være svært, når han på Rust var udstyret med en håndholdt mikrofon. Men noget aggresivitet ville pynte, for jeg er helt sikker på at man i hvert fald ikke kommer sovende til en sejr mod Johnni G. Det bliver spændende at opleve Elbanovic på egen hånd i en battle, da manden tydeligvis har potentiale inden for det her format, og jeg er meget spændt på at se manden i ringen og udfolde det her potentiale endnu mere – og hvad er et bedre sted at bevise det, end en kamp mod Johnni G?

Let’s go, jyde-champs!

Men hvem vinder?

Jeg tror at Johnni G vinder. Hvis han rammer dagen, så tror jeg at manden er blandt de klart bedste Rap Slammere herhjemme, og selvom Elbanovic også er dygtig, så tror jeg at en sulten Johnni G, som har fået styr på sin levering, kan blive for stor en mundfuld.

Jeg glæder mig som en sindssyg til denne battle, og har store forventninger til den – don’t let me down, guys!

Hav en god fredag aften på V58! Holla!

2 kommentarer leave one →
  1. ??? permalink
    30. august 2012 4:32 am

    Begge rappere besidder et utroligt højt teknisk niveau, og deres evner til at levere deres linjer er noget som er misundelse værdigt??????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

    • cruiserjimLow permalink
      30. august 2012 2:38 pm

      Haters gonna hate.

      Men enig – begge de bøsser er wack.

      Møz.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: