Skip to content

Freestyle er bestemt ikke dødt

27. maj 2013

Denne blog har fokuseret utrolig meget på den nyeste form for rapbattles, nemlig den skrevne form. Det er ikke fordi jeg ikke er en sucker for freestyle-battles, for det er jeg – hvis de ikke havde været der, havde der heller ikke været noget som hed Rap Slam Battles, King Of The Dot, Don’t Flop den dag i dag. URL kan få lov at komme i en parentes, men det er en helt anden snak. At Fight Night ikke har været her mens bloggen har eksisteret har heller ikke hjulpet på det.

Men nu vender MC’s Fight Night tilbage, og endda i stor stil. Øst- og vestfinalen er under en måned væk og den store finale finder sted i september måned. I intet mindre end Tivoli i København. Det er stort! I den anledning vil dette indlæg fokusere på nogle af de bedste freestylere og freestyle-battles nogensinde. Mange af de rappere du kender fra diverse battleligaer i dag har nemlig en fortid med freestyles, og flere af dem er helt vildt gode til det.

Jeg vil i denne omgang ikke tage nogle danske battles, da du formentlig har støvsuget YouTube for gamle battles lige så meget som jeg har. Hvis jeg skulle vælge en af de mere specielle battles jeg har hørt på dansk, så skulle det være en battle mellem Nappion og Ham Den Lange (så vidt jeg husker), som så vidt jeg husker fandt sted til et event i Svendborg. Hvis du har den battle liggende, så må du meget gerne sige til! Jeg vil dog gøre som jeg plejer og tage en rapper fra et engelsktalende land, give dig en smule historie vedkommende og prøve at vise dig en battle med ham du muligvis ikke har set før. Forhåbentlig! Battlesne kan både være på og uden et beat.

Australien

Men lad os starte ud i Australien, hvor vi ser på deres måske bedste freestyler nogensinde, Justice. Du kender ham sikkert fra hans battle mod Madness og The Saurus fra Got Beef? Battles og hans battle mod The Saurus i det legendariske Scribble Jam 2005. Ved dette event slog han flere dygtige rappere, blandt andet H-Bomb, som samme år slog Illmaculate ud, The Saurus og ikke mindst Iron Solomon i finalen. Dette event var en stor succeshistorie for Justice, som ingen umiddelbart kendte før han kom til Cincinatti og battlede med sin meget westcoast-freestyle inspirerede stil. Men inden da havde han slagtet sine modstandere i kvalifikationen, ”MC Battle for Supremacy” og sikret sig adgang til turneringen efter at have slået rapperen Cyphanetik i finalen, i en pænt kedelig battle.

Justice er en vanvittigt dygtig freestyler, hvilket ikke blot ses i hans battles fra Scribble Jam. Se blot på denne battle fra 2004, hvor hans battler Anecdote (som netop har battlet mod DNA) i Melbourne. Begge rappere går all in på freestyles, og det her er uden tvivl en af de bedste freestyle battles som du kan finde. Tjek den ud her:

USA

Fra Australien rykker vi videre til USA, hvor der vil blive taget udgangspunkt i ingen ringere end Illmaculate. Han er i dag kendt blandt mange som en af de absolut bedre rappere i det skrevne battleformat, men tidligere har han vist sig som en af verdens allerbedste freestylere. Han har blandt andet vundet Scribble Jam i 2004, World Rap Championships i 2006 og 2007, men i dette indlæg vil der blive fokuseret på en af hans battles fra det fantastiske Spin The Mic event, som det britiske firma Jumpoff stod for – det samme som stod for World Rap Champions. Spin The Mic blev afholdt i New York i 2006, og blandt deltagerne var en lang række af dygtige rappere, blandt andet The Saurus, Whashisface, Prolific, Quest MCody, Nocando og Illmaculate. Konceptet var super fedt. Vinderen af den foregående battle pegede en rapper ud, som han gerne ville se i næste runde. For at finde modstanderen stod rapperne i en rundkreds, og en mikrofon blev drejet rundt – den som mikrofonen pegede på blev modstanderen, så man var aldrig sikker på hvem man mødte.. Første runde var på et beat og anden runde var uden.

Ved dette event mødte Illmaculate blandt andet The Saurus, men den battle jeg vil anbefale dig at se er mod finalen mod Quest MCody. Finalen er dog uden beat i begge runder, da eventen blev nødt til at rykke udenfor, så vidt jeg er orienteret på grund af slåskamp indenfor. Illmaculate er i topform i denne battle og slagter Quest, som er uden mange chancer mod den lille fyr, som virkelig rammer dagen. Tjek battlen ud her:

Som en ekstra bonusinfo, så var dette event det samme, som The Saurus og Iron Solomon battlede hinanden i. Denne battle var dog ikke en del af eventen, men var en som blev sat op uden for konkurrencen – til stor glæde for os alle. Se den her.

England

Tager vi en tur til England er det svært at finde en enkelt mand at pege ud. Jeg ville have peget på Professor Green, men han er nævnt i et tidligere indlæg, så ham lader vi ligge. I stedet ser vi på en noget speciel battle, nemlig Arkaic vs Mickey Negro, som fandt sted i 2008. Det var stadig før alle battles var skrevet og et specielt clash mellem stilarter. Arkaic, som du måske kender fra Don’t Flop i dag, kom direkte fra de tidligere nævnte World Rap Championships i New York, hvor han var partner med Eurgh, og mødte Mickey Negro, den forsvarende Jumpoff-champ. Selvom de begge battlede, var det inden for forskellige stilarter. Mickey Negro var en del af det format, som Professor Green også var en del af, nemlig det at stå på en scene og skulle freestyle, mens Arkaic var fra de såkaldte freestyle street battles, lidt alá det i Illmaculate vs Quest Mcody.

Det blev dog ikke en tæt battle overhovedet. Overskriften siger vist det hele: ”Arkaic murders Mickey Negro”. Alligevel er denne battle værd at tage fat i, da den viser hvor dygtig en rapper Arkaic er når det kommer til at freestyle. Det viser også hvorfor, at han på trods af få battles i Don’t Flop alligevel får forholdsvis prominente modstandere, som DirtBag Dan. Snyd ikke dig selv for denne battle. Ser man på de relaterede videoer finder man blandt andet også Eurgh battle ved samme event.

Canada

Til slut tager vi en tur til Canada, hvor vi kigger en smule på Organik, ham du kender som manden bag King Of The Dot.

Da World Rap Championships i 2007 fandt sted, hvor også Canada var repræsenteret, stillede Organik og Knamelis op som et hold. Selv kendte jeg ham ikke før dette, der kendte jeg kun til Prolific fra hans Scribble Jam og Spin The Mic deltagelse, men efter at have læst nogle forumposts var det nemt at konkludere, at det ikke bare var hvem som helst vi havde med at gøre her. Det var en af Canadas bedste freestylere, hvis ikke den bedste.

Organiks freestyle-stil er langt fra den samme som man ser hos mange andre freestylere. Den multirimende, joke-spyttende og vildt energiske stil er byttet ud med en stil som er lige på og rå, og der er ikke mange fingre imellem når Organik freestyler. Han er ikke bange for at lave jokes om dig, men han er i den grad heller ikke bange for at sige at han slår dig ihjel, eller blot at han hader din mor.

En af hans bedste battles findes mod Kid Twist, som du også kender fra KOTD i dag. Den er ekstremt underholdende og viser at begge rappere ved hvordan man skal ligge på et beat. På trods af Organik vinder denne, vil jeg næsten mene at sejren skulle have gået til Kid Twist. Men nok om det, læn dig tilbage og se den her battle. Den er superb underholdning!

Jeg vil opfordre alle til at grave på YouTube efter gamle freestyle-videoer. Mange af dem er helt fantastiske og venter bare på at blive set. Lad være med blot at gå efter de navne du kender, for der findes virkelig mange dygtige freestylere derude!

One Comment leave one →
  1. 20. juli 2014 2:39 am

    Please let me know if you’re looking for a article writer for your site. You have some really great articles and I believe I would be a good asset. If you ever want to take some of the load off, I’d love to write some articles for your blog in exchange for a link back to mine. Please send me an e-mail if interested. Regards!
    lunettes de soleil dior femme http://www.lunettedemarque.com/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: