Skip to content

Gæsteblog: Til Night Of Main Events 3 i New York

28. juni 2013

Henrik Østergaard tog forleden kontakt til mig for at høre, om jeg var interesseret i at smide et gæsteindlæg op på bloggen, omhandlende søndagens Night Of Main Events 3-event, som SMACK/URL afholdte, som han selv var til. Det var jeg helt sikkert interesseret i, sådan noget kan man virkelig ikke sige nej til!

Læn dig tilbage og nyd et blik ind bag Youtube-land, til et af URL’s kæmpe events i New York!

NOME3-Feature

Søndag den 23. Juni var jeg så heldig at være til stede da Smack/URL afholdte deres meget omtalte og stort opreklamerede event Nome 3: Night Of Main Events 3. Jeg var egentlig bare i New York for at hygge mig i nogle dage efter at have tilbragt et semester i Buenos Aires. Da det gik op for mig, at Nome 3 blev afholdt samtidig med at jeg var i byen var der ingen tvivl, det måtte jeg opleve live.

Nome 3 er på papiret det største event URL har holdt siden deres meget omtalte Summer Madness 2 sidste august, og nogle havde på forhånd kaldt det for det bedste line-up til et event nogensinde, heriblandt medejer af URL Beasley. Konceptet er sådan set simpelt nok. I stedet for at have et battlekort med en masse subheadliners eller undercards, så samler man til et Nome event, som navnet antyder, på en og samme aften en række battles som alle ville være værdig som headliner til mere eller mindre alle andre events. Hvis man har fulgt lidt med i URL burde line-uppet også tale for sig selv:

Hollow Da Don vs. Tsu Surf

Dizaster vs. T-rex

Hitman Holla vs. Conceited

DNA vs. Chilla Jones

Charlie Clips vs. B Magic

K-shine vs. Big T

Altså ikke uden grund at hypen omkring dette event har været enorm. Særligt ventet var Hollow Da Don’s comeback til battle-scenen efter at have været ude i ca. 2 år, bl.a. grundet en tur bag tremmer. Dizasters debut i URL-regi har også været enormt omtalt, da battlen med T-Rex var blevet udskudt til et ukendt tidpunkt, efter at URL’s sidste rigtig store event Armageddon ikke blev gennemført som planlagt tilbage i december, grundet politiet valgte at lukke eventet ned. Alle de andre rappere på line-uppet er det, som bliver betegnet som top-tier battlers, altså blandt toppen af toppen i anseelse i URL.

Det var altså med stor spænding og forventning, at jeg søndag eftermiddag tog afsted fra mit hostelværelse i Brooklyn til Stage 48, nogle få blokke fra Times Square på Manhattan.

Det følgende er kun en subjektiv beretning fra eventet og mine iagttagelser, indtryk og holdninger vil naturligvis afvige fra hvad andre har oplevet og er udelukkende udtryk for hvordan jeg har oplevet eventet personligt. Det er mit klare indtryk at der kan være stor forskel på hvordan man oplever en battle live, og hvordan den opleves når den kommer på youtube nogle uger/måneder efter og jeg regner faktisk med at min personlige holdning til de enkelte battles vil ændre sig, når jeg ser dem igen.

Da jeg kontaktede Bare battles for at høre om det kunne have interesse med et gæsteindlæg var min ide at forsøge at lave det helt uden spoilers, da jeg ikke har lyst til at ødelægge nogens oplevelse ved battlesne før de udkommer officielt. Jeg er dog kommet til den konklusion, at det ikke rigtig kan lade sig gøre, hvis jeg gerne vil beskrive rammerne som et event som Nome 3 består af. Derfor kan jeg ikke love, at jeg ikke kommer til at spoile en lille smule, bare så man ved det, hvis man ønsker at læse videre. Jeg tvivler på det kommer til at fratage nogen oplevelsen af youtubevideorne alligevel.

Anyways, here we go:

 

Allerede inden jeg ankom vidste jeg at rammerne omkring eventen ville være væsentlig anderledes end hvad man fx kan opleve hos Rap Slam Battles i Danmark eller for den sags skyld Fight Night eller Battleground. Eventet var nemlig på en søndag og dørene var sat til at åbne kl. 2 om eftermiddagen. Jeg var lidt spændt på at se hvordan crowden ville være i forhold til tidspunktet, da det jo fx ikke ligger op til at man tropper op med en lille skid på allerede inden arrangementet starter. Jeg var godt klar over at jeg nok skulle regne med en rimelig lang kø, men jeg blev alligevel overrasket over at se hvor mange mennesker der stod pænt linet op i bagende sol, hele vejen rundt om blokken ved 2-tiden da jeg ankom.

Det blev hurtigt ret klart for mig, at de folk der var ankommet tog battle-scenen ret seriøst, overalt i køen blev aftenens kommende battles diskuteret og de fleste virkede til oprigtigt at glæde sig til aftenenes forløb. Crowden i URL er ellers ofte blevet beskyldt for at være med til at ødelægge nogle battles fordi der bliver buhet, hvis rapperne ikke lever op til de forventninger der er til dem. Specielt efter Summer Madness 2 stillede mange spørgsmålet: Hvorfor i al verden betale så mange penge for at komme ind og se nogle battles, hvis man så alligevel buher så meget at oplevelsen bliver ødelagt for alle medvirkende? Det spørgsmål vil jeg gerne vende tilbage til.

Netop prisen og venuet er med til at skille de store URL events ud fra langt de fleste andre battle-events rundt omkring i verden. Den officielle pre-sale pris var 75 dollars, altså over 400 danske kroner. Derudover kommer en pænt antal endnu dyrere VIP-billetter der skulle give adgang til VIP-balkonen og nogle andre fordele. Det var første event på Stage 48 som URL har holdt og stedet må bestemt også beskrives som værende i den pæne ende af venues. Størrelsesmæssigt og indretningsmæssigt minder det nok lidt om Store Vega med en central scene, stort scenegulv, barer i siderne og balkoner på 1. Sal. Ikke den mest indlysende ramme for en battleliga, der har ry for at huse en stor mængde ”street-niggas”, men det er en god indikator for hvor stort Smack/URL er blevet i New York. En forbi-kørende bil satte farten ned, ved synet af en kæmpe kø uden for en pæn club centralt på Manhattan primært bestående af unge sorte mænd og en mand stak hovedet ud og råbte: ”Yo! What’s the line for?”. En af gutterne lige foran mig svarede prompte: ”Smack!”, nærmest som om at det ikke behøvede yderligere introduktion. ”Who’s battling?” – ”uhh, EVERYBODY!”. Smukt!

Kl. var tæt på 16 da alle endelig var kommet ind og programmet kunne starte, hvilket fra ret frustrerende. Jeg ved ikke hvorfor det tog så lang tid, måske for at sikre at noget ala Armageddon ikke skulle ske igen, men forsinkelser skulle vise sig at præge resten af dagen, desværre.

Forsinkelserne havde heldigvis ikke ødelagt stemningen indenfor, som kun kan beskrives som kogende da først Beasley og dernæst Smack kom på scenen. Det velkendte Smmmmmmrrrrrrrraack efterfyldt af aftenens førstd ”DON DEMARCO” fik folk helt oppe at køre, og det på trods af at det er mit indtryk at det var et lille fåtal der var bemærkelsesværdigt påvirkede.

Smack understregede at alle battles var main-events og at der derfor ikke var bestemt nogen konkret rækkefølge på forhånd. Derfor var det en slags på en storskærm generator, lidt som den der vælger emner til Fight Night, der hele aftenen viste hvilket battle der var den næste. Jeg synes det virkede som en ret interessant måde at bibeholde folks interesse, da man ikke kunne vide hvad der skulle til at ske next up. Når det er sagt, så tvivler jeg på at de var 100 pct. tilfældigt valgt sådan som rækkefølgen trods alt endte med at blive.

 

Første battle: Charlie Clips vs. B-Magic

Da de to rappere blev annonceret steg stemningen igen og folk var virkelig på. Charlie Clips havde tydeligvis forsøgt at ramme B Magic med hans egen medicin, ved at lege med ordene, flippe både hans borgerlige navn (some er June) og hans rappernavn igen og igen. Det virkede godt og publikum var på. ”My bullets march into june so he may die”. Clips havde også lavet noget ret sjovt research på nogle af B Magic’s gamle linjer og redegjorde én for én hvorfor de ikke holdte vand, eller var sande. ”I googled that”

Magic var lige så underholdende som Clips og smed det ene ”wordplay” efter det andet. Jeg må indrømme at jeg nærmest var imponeret af nogle af publikummernes evne til at fatte linjerne i første ombæring de hørte dem. Ganske vist er engelsk ikke mit primære sprog, og der var helt sikkert en del hood-slang og gunlines der gik over mit hoved, men jeg var ganske imponeret alligevel, og det gælder sådan set for hele aftenen. Når publikum var allermest tændt fik de rapperne til at gentage linjen, enten ved at lave nogle flippende håndtegn, eller ved at få nok mennesker til at råbe ”say it again”!.

Lige så hurtigt som de kunne gå amok over én linie, kunne stemningen dog også meget hurtigt vende. Jeg snakker generelt om aftenens battles når jeg siger, at et lille stumbles eller et for langt scheme uden en ordentlig punchline kunne være nok til at nogle begyndte at buhe, og så var det op til rapperne at se om de kunne få vendt situationen positivt igen. Jeg har tit været irriteret over URL-crowden når jeg har set battles på youtube, men live giver det på den anden side en ret speciel energi, fordi alle battles kan vende ekstremt hurtigt. Charlie Clips havde nogle små stumbles i 3. runde og måtte kæmpe sig tilbage i en tæt battle. Jeg glæder mig til at se den igen, for der var masser af linjer som jeg ikke fik ordentlig med live, og jeg glæder mig til at se om energien fra specielt de to første runder kan overføres til kameraet. B Magic har i øvrigt fået skabt sig en solid fanbase på relativt kort tid, han var virkelig populær.

 

DNA vs. Chilla Jones

Interessant style clash er nok den bedste måde jeg kan beskrive denne battle på. Modigt af Chilla Jones tilsyneladende at vælge at gå først mod en DNA som man ved vil forsøge at lave rebuttles på alt der bliver sagt imod ham. Chilla Jones havde en masse fede linier og forsøgte sig bl.a. med noget han kaldte for double schemes. Som jeg forstod det var det bare en række af linier med dobbelt betydninger, men det virkede ret godt. Kan huske noget ala: ”If you’re a prodigy then I’ll get your men tore/mentor”.

Hvis Chilla Jones skal roses for hans hans pen game, så bliver man nødt til at nævne DNA’s tilstedeværelse live. Han har virkelig en evne til at få folk med, selv på linjer der på papiret ikke altid er de stærkeste. Folk gik helt amok da han fx. i starten viste at han havde fjernet sin tand for at proklamere at den ”gamle” DNA var tilbage. Hans performance er bare virkelig imponerende. Normalt synes jeg ofte slogans bliver lidt corny, men hans ”get him the fuck outta here” gik rent hjem. Chilla virkede til at have de bedste linier, men DNA’s performance viste bare overskud. Som da han smed en freestyle om en fra crowden der blev smidt ud for at filme (hvilket Smack havde gentaget mange gange, var udsmidningsgrund). Et andet eksempel er hans 3. Runde, hvor folk faktisk begynder at buhe, men hvor han vender det hele til sin egen fordel ved at begynde at freestyle two-liners baseret på emner som publikum giver ham. Ret fed battle som nok bliver omdiskuteret når den udkommer. Buh-råbbene af DNA understregede i øvrigt, at ingen var sikret på forhånd. Folk var kommet for at høre bars, og var ret kyniske hvis rapperne koksede, selv over for hjemmebanefavoritter.

Der var en irriterende lang pause mellem denne og den næste battle, men ventetiden blev gjort lidt bedre ved at Smack offentliggjorde en stor battle til et kommende event. Arsonal laver tilsyneladende et comeback til URL engang i juli mod Aye Verb. De var begge på scenen og smed nogle linjer, hvor specielt Aye Verb fik god respons.

 

K-Shine vs. Big T 

Jeg skal ærligt indrømme at dette var den battle jeg bed mindst mærke i, da jeg ikke kender de to rappere så godt, og desuden havde brug for at komme lidt væk fra scenen   allerede efter kun to battles da jeg havde været der i mange timer.

K-shine lagde ud med en fin runde, men blev outshinet af Big T der virkede til at have crowden i sin hule hånd.

URL rappere er notorisk kendt for deres brug af gun-lines og metaforer for hvordan de vil dræbe dig. I netop denne battle synes jeg at det blev ekstra markant, og måske var det derfor at jeg ikke selv var helt på samme niveau over Big T’s linjer som en stor del af publikum var. I sidste ende kommer det helt sikkert an på præferencer, men rent personligt synes jeg bare ikke det er noget specielt i at høre punchlines som: ”I ain’t talking bunny ears, when I put my piece/peace behind his head”.

K-shine virkede slet ikke så godt forberedt, som han var i sin battle mod DNA og på trods af en smule modgang i starten af 2. runde, så var det vist en klar sejr til Big T. K-Shine blev buhet til smadder i 3. runde efter nogle massive chokes. Ikke min yndlings-battle.

Imellem alle battles indtil nu havde der været massiv ventetid, ofte ligeså meget ventetid som en enkelt battle varede. Det er svært at sige præcis hvorfor, og der har garanteret været en masse forskellige problemer så som miskommunikationer, lydproblemer eller andre forståelige komplikationer. Desværre dannedes der også et andet mindre forståeligt, og meget mere synligt, mønster, der gang på gang skabte forsinkelser til irritation for publikum.

Under hver eneste battle skulle rapperne have deres crews med op til at stå ved siden af dem, hvilket for så vidt kan være fair nok. Men jeg kan nærmest ikke understrege nok, hvor fucking irriterende det er, når disse homeboys bruger 100 år på at komme ned fra scenen igen, når battlen er slut. Det samme gælder det hav af rappere, der ikke skulle i aktion den aften, men som alligevel insisterede på, at komme til at stå i baggrunden på scenen og konstant skulle gøre sig til foran publikum imellem de forskellige battles. Måske det er mig der ikke har øje for, hvordan man får en battle til at se godt ud på Youtube efterfølgende, men i min optik kan jeg ikke se hvorfor en rapper som Calicoe konstant skal rende rundt på scenen når URL tydeligvis forsøgte at rydde den for alle ikke-nødvendige personer, for at den næste battle kunne blive sat i gang. Det var nærmest som om, at personerne på scenen, der udtrykkeligt fik kollektiv besked om at gå ned, alle stod med en følelse af: ”det kan da umuligt være mig de mener?”. Det blev nærmest tragisk-komisk da Calicoe stod midt på scenen sammen med to tilsyneladende random veninder, og horder af publikum begyndte at råbe ”Get OFF the stage!” indtil de endelig fattede besked. Det er ikke noget særligt imod Calicoe for der var rigtig mange der opførte sig enormt egoistisk, og det har som minimum forsinket programmet en time i alt, at scenen ikke blev clearet med det samme. Ikke et ondt ord om Beasleys indsats for at få tempo på dog, for guderne skal vide at han prøvede. Rapperne og deres endnu mere irriterende hype-men virkede bare som nogle kæmpe dramaqueens set fra publikumsrækkerne af.

Det lyder måske lidt som galde fra en gnaven person, men jeg garanterer for at jeg ikke var den eneste der følte det sådan. Jeg synes samtidigt at oplevelser som disse er vigtige at få med, for at forstå hvorfor publikum nogle gange reagerer som de gør med deres buh-råb og utålmodige adfærd. Irritationen over forsinkelserne blev i hvert fald ikke bedre af, at Smack hele tiden sagde, at vi kørte på ”real nigga time”. Mange battle-fans (inklusiv undertegnede) har tit beskyldt URL-crowden for at være med til at ødelægge nogle potentielt gode battles. Men ret skal være ret, og til Nome 3 blev de altså også udsat for rigtig meget. Og det er altså ikke sådan bare lige at tage en tur i baren indtil næste battle, medmindre man vil bruge en formue. Efter at blive charget 5 dollars for en lille flaske vand, så turde jeg slet ikke spørge hvad en øl kostede. Når dørmændene samtidig er virkelig strikse med hvor mange der må komme ud og få frisk luft ad gangen, så giver det altså en lidt presset stemning blandt folk, der egentlig helst bare vil se den næste battle komme i gang.

Det er i hvert fald en del af forklaringen på hvad der skete i den næste battle.

 

Hitman Holla vs. Conceited 

Måske en af de underligste battles jeg nogensinde har set, hands down!

Hitman Holla lagde ud med hvad jeg vil beskrive som den bedst udførte runde på hele aftenen. Han levering var over the top og da han lavede et stunt midt i et scheme med at lade sig selv falde bag over, for at få sin homie til at gribe ham inden han ramte jorden, gik crowden bananas. Glæder mig til at se den runde igen og specielt til at se hvordan den transformerer på kamera. Live var den fantastisk, kan desværre ikke engang huske nogle specifikke bars.

Conceited var under maksimalt pres, men formåede fantastisk nok at få publikum med sig i næsten lige så høj grad. Con har det lidt med at køre nogle af de samme emner og rimstrukturer som han har gjort i nogle år efterhånden, men det lykkes ham fx at lave en ”Slow-it-down I just dissed you” uden at miste publikumskontrollen. Han smed også lige endnu en busdriver-joke efter Arsonal, som tilsyneladende aldrig bliver gammel. Efter disse to første runder var stemningen ekstatisk og jeg tror de fleste regnede med at de kunne holde niveauet – det kunne de bestemt ikke!

2. runde fra Hitman Holla var udmærket, men ikke så vild som første. Conceited faldt også i niveau og fik nogle sporadiske buh-råb efter sig. 3. runde gik HELT galt! Hitman forsøgte sig med at få crowden til at råbe med på nogle af hans gamle punchlines, og det gik også ok i starten. Men hvis han havde regnet med at han kunne gøre det i hele 3. runde, så tog han gevaldigt fejl. Folk buhede så højt at man dårligt kunne høre ham, og jeg må indrømme at jeg egentlig ikke havde noget problem med det. Når folk har betalt så mange penge for at komme ind, og man ved at det ikke er ubetydelige beløb rapperne bliver betalt, så er det decideret respektløst at komme med så dårlig en 3. runde. Han prøvede at undskylde det med, at han havde vundet de 2 første og derfor ikke havde noget problem med at give Con den 3.

Hvis Conceited i 3. runde havde haft materiale af samme kvalitet som hans første, så havde der været dømt gratis bodybag! På trods af at han trods alt havde forberedt en en 3. runde, så blev det sgu bare ikke til det helt store andet end nogle få reaktioner på enkelte bars.

Det er mig ret uforståeligt hvordan de kunne starte op så godt og så ende med begge to at blive buhet hele vejen af scenen. Måske de kunne have sluppet bedre afsted med deres optræden, hvis de var gået på tidligere, men folk var bare træt af pis tror jeg.

Glæder mig alligevel til at se den igen, og vil vove den påstand at hvis det battlen kun havde varet én runde, så havde det været en klassiker. Oh well.

Pudsigt nok gik det lidt hurtigere med at få clearet scenen denne gang.

 

Hollow Da Don vs. Tsu Surf

Der var klart lagt op til at dette skulle være ”The Main-main event”, og havde stemningen været anderledes, så er jeg sikker på at den havde været aftenens sidste battle. I stedet virkede det til at man skød den frem, for at sikre at publikum ikke skred inden.

Hollow startede og var tydeligvis ventet af mange. Hans blotte tilstedeværelse løftede stemningen gevaldigt. Han lagde ud med at disse Loaded Lux (og Canibus), som han måske skal møde til Summer Madness 3. Mange har spekuleret på, om det var dumt af ham at tage en stor battle relativt kort tid inden, og jeg må sige at jeg personligt var lidt skuffet over hans 1. runde. Han rappede selv noget med at han tog battlen fordi han er ”broke as fuck”, men kort tid efter smed han om sig og lod det regne med dollar-sedler på scenen. Surf havde derimod en ret solid 1. runde med en helt masse gunbars som publikum lappede til sig.

Jeg tror desværre jeg mangler noget baggrundsviden om Surf for at helt at fatte de personals som Hollow smed. Noget med hans ophold i fængsel og et eller andet som måske/måske ikke har forgået i Detroit. Lige gyldig hvad er Hollow virkelig interessant som performer, da man sgu aldrig helt hvad han finder på næste gang. Hans 3. runde var pisse underholdende, mere kan jeg ikke sige. Tsu Surf var helt tydeligt kommet for at forsøge at outrappe Hollow, om det lykkes tør jeg ikke gøre mig til dommer af endnu. Men det blev i hvert fald ikke nogen bodybag for Hollow, og jeg tror mange er i tvivl om hvor vidt han er selvskrevet til at skulle battle Loaded Lux til Summer Madness 3. Jeg synes det var en solid battle, uden at få mig helt op at ringe. Er dog helt sikker på, at jeg missede en del vigtige pointer, desværre.

Lux var på scenen under hele battlen og bagefter spurgte Smack da også publikum hvem de mente han skulle battle næste gang.

En anden som der har været spekuleret meget om mht. Summer Madness er Murder Mook, der eftersigende fik 25 tusinde dollars for sin battle mod Iron Soloman. En gut ved navn Andrien Broner kom på scenen og tilbød at ville battle Mook i en battle om 200.000, men jeg forstod aldrig helt rigtigt hvor seriøst det var. Faktisk ved jeg heller ikke hvem Andrien Broner er, men jeg kunne forstå han var en kendt bokser der lige havde vundet en stor kamp. Mook kom på scnenen og de spyttede begge to nogle bars efter hinanden, og det var egentlig ganske underholdende som en slags pauseunderholdning inden sidste battle.

 

Dizaster vs. T-rex

Den sidste battle på aftenen og også den sidste endnu ikke-afholdte battle fra det afbrudte Armageddon event. Mange havde spekuleret om Dizaster var i stand til at lave en ordentlig transition til URL-formatet, om han ville komme ordentlig forberedt og om hvordan han ville blive taget imod. Som jeg hørte en eller anden sige i køen mange timer tidligere: ”aint nobody wanna pay 75 dollars to see him freestyle”. Dizaster havde selv på forhånd sagt i et interview til URL’s radioshow Batle Rap Arena, at han havde forberedt sig grundigt. Han virkede også ivrig efter at komme i gang og kom meget hurtigt ud på scenen og lavede sin ”I’m in NY. Cityyyyy” intro. Endnu engang var der dog forsinkelser på fordi T-Rex lige skulle have hele Dot Mob med op på scenen, Oh My God!

Organik fra King Of The Dot var inviteret til at co-hoste battlen og blev rost til skyerne af Smack for at køre ”a battle-league that I respect”. Både Gully, Bishop Brigante og Reverence var der også, hvilket kunne tyde på en eller anden form for fremtidigt samarbejde imellem de to ligaer, fedt!

Rex startede alle runder med hans ”Grown man bars” intro og lagde solidt ud med bl.a. at understrege at Diz ikke hører nogen steder hjemme i URL: ”he trepassing, he doesn’t belong here” blev gentaget flere gange. Solidt men ikke overraskende.

Så gik Diz i gang og overraskede ved at have skrevet en meget aggressiv runde med gunbars så det lød som om han var vant til at rappe i New York. Crowden var på og fik ham til at gentage linjerne. Hvis man havde forventet at han ikke var ordentligt forberedt, så overraskede han positivt. Det var fedt at se, på trods af at jeg selv ikke er så meget for gunlines. Nogle jeg kan huske lød nogenlunde som ”I’ll come to your crip with a llama, I’m an arab” og ”My whip has so many cans, the license plate will say we just gor married”.

Både Rex’ og Diz’ 2. runde var også solide. Jeg synes generelt at det var lidt synd at battlen var lagt så sent, for folk var helt tydeligt ikke ligeså meget på, som de havde været tidligere og det fjernede lidt fra publikumsreaktionerne. 3. runde var sat til at kunne vare 5 minutter og der synes jeg bestemt at man kunne mærke at publikum ikke var så interesseret længere. Rex blev ved med at gentage den der trepassing joke hele tiden, men jeg tror nu han havde forestillet at hele salen ville brøle den sammen med ham, men det skete ikke helt rigtigt. Personligt synes jeg at begge rapperes 3. runde var deres svageste, selvom jeg hørte nogle der mente noget andet. Der blev buhet lidt af Dizaster og det virker som om at det er den sikre vej til at få ham til at gå fra sine writtens til freestyle. Hans forsøgte med at freestyle noget med ”this crowd would probably boo their own mother”, men det virkede ikke helt. Det virkede derimod som om han havde noget skrevne bars, som han blev nødt til at springe over. Da K-Shine bag T-Rex begyndte at snakke midt i Diz’ runder blev han dog revet rundt, hvilket ironisk nok fik publikum til at klappe af Diz igen. Meget godt reddet.

Den bliver sjov at se på kamera, begge rappere var godt forberedt, men live bar den desværre præg af at det var den sidste battle på aftenen.

Bonus info:

Der var ret mange velkendte ansigter tilstede til eventen. Udover de rappere der var i aktion kan jeg huske at have set: Loaded Lux, Murder Mook, Calicoe, Cortez, Swave Sevah, Arsonal, O-Red, Rone og sikkert nogle flere.

_____________________________

Tak til Henrik Østergaard for et vildt interessant indlæg. Det er helt klart læsningen værd.

Brænder du inde med noget du gerne vil skrive om, så sig endelig til. Gæsteindlæg er altid velkomne på bloggen, det er til lige så stor glæde for mig, som det er for jer.

One Comment leave one →
  1. 22. august 2013 12:14 am

    health and also work out

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: